Mørklagt notat om baseaftale
af Theresa Scavenius
2 t.
Regeringen mørklægger endeligt notat om baseaftalens grundlovsmæssighed.
Efter 9 måneder har jeg fået det chokerende svar.
Justitsministeren siger, at den juridiske vurdering af baseaftalen er et “internt” regeringsdokument, ingen må få at se.
Justitsministeriet havde ellers gennem hele forløbet skrevet, at jeg ville få aktindsigten, men at de blot lige skulle bruge mere tid på at finde dokumentet frem fra skufferne, så var der noget ferie, så skulle det forbi statsministeren af et par omgange, så skulle processen starte forfra osv.
Men nu var de altså løbet tør for undskyldninger – og i stedet for at sende mig dokumentet, modtog jeg et afslag.
Jeg står stadig tilbage med spørgsmålet: Hvad står der i det notat, som ministeriet ikke vil dele med offentligheden? Hvad er der i forholdet mellem grundloven og baseaftalen, som offentligheden ikke må få kendskab til?
Jeg må indrømme, at jeg frygter, at notatet siger det samme som min stævning: At baseaftalen er grundlovsstridig.
Hvis det er tilfældet, kan jeg slet ikke overskue konsekvenserne.
Forholder det sig sådan, at regeringen godt vidste, at baseaftalen var grundlovsstridig, da de indgik aftalen med amerikanerne og da de sendte lovforslaget til afstemning i Folketingssalen?
Har vi en regering som igen har ageret i et retsløst rum?
Hidtil har regeringen påstået, at de ikke mente, der var et juridisk problem. Men hvis det er tilfældet, hvorfor skal deres notat om netop dette spørgsmål så mørklægges – for evigt?
Den eneste måde at få indsigt i dokumenterne nu er ved, at det lykkes at få stævningen for højesteret.
Hvis jeg bliver genvalgt til Folketinget, vil det give mig de bedste forudsætninger for at kæmpe videre for det.
—
Jeg stiller op som løsgænger til folketingsvalget den 24. marts. Stem personligt på mig i Storkreds København.
★ Ikke sponsoreret kultur og information
(Klik her, for et kik på mer om det der)
★ Ikke sponsoreret kultur og information
Ret beset er den jyske vestkyst bare, én stor kattebakke med tyske turister. Citat af Garfield
Folketingskandidat, Theresa Scavenius vil med stor sandsynlighed se positivt på et forslag om, at forbyde Den Russiske Føderations undervandsbåde, at sejle i Sydhavnen da sejlas med den type fartøjer kan være til stor gene og fare for badegæster, 