Europaudvalget -page

4.35 PM · 9. okt. 2024

@TScavenius
Statsministeren synes det er “pinefuldt” at diskutere med mig. Det sagde hun i Europaudvalget i går. Hun blev følelsesmæssigt påvirket – sagde hun selv – hvilket havde den konsekvens at det næsten var umuligt at føre en politisk samtale om de alvorlige emner, der var på dagsordenen.

Vi skal i Europaudvalget diskutere den danske position, når statsministeren skal mødes i Bruxelles til rådsmøde og diskutere den europæiske linje.

Vi står i øjeblikket overfor en farlig regional eskalering af konflikterne og krigene i både Ukraine og Mellemøsten. Hvad vi har brug for, er gode analyser af, hvordan vi bidrager til det modsatte. Sagen er den, at jeg på EU udvalgsmøder i et år nu har hørt regeringen sige, at de arbejder for at deeskalere de regionale krige.

Men jeg er langt fra betrygget.
Jeg mener, at statsministeren giver udtryk for det, som bliver kaldt for en “maksimalistisk målsætning” i en artikel i Foreign Affairs magasinet.

Den maksimalistiske målsætning for Ukraine er, at Ukraine skal vinde ved at Rusland skal økonomisk kollapse, nærmest udslettes. Der er intet andet mål end det. Det lyder heroisk. Men i praksis er virkeligheden ikke sådan.

Min bekymring er, at vi ikke er klar over de sikkerhedspolitiske risici, som en maksimalistisk eskalering medfører. I mennesketab. I et udfordret Europa. I et destabiliseret Mellemøsten.

Det bekymrende er, at statsministeren har en klar politisk linje, som jeg og andre er uenige med. Det bekymrende er, at statsministeren ikke engang vil diskutere disse spørgsmål om risici og scenarier, fordi hun synes det er pinefuldt. Hun sagde ordret, at når det handlede om krig, skulle man ikke tænke i scenarier, men blot handle prompte. Det mener jeg er en meget farlig politisk linje, som jeg er dybt uenig i.

Derudover var det pinefuldt, at der stort set ikke var andre folketingsmedlemmer, der deltog i samtalen. De fleste af de 28 udvalgsmedlemmer var fraværende, og de fleste af dem, som deltog, sagde ingenting.

Jeg glæder mig til, at Grønne Demokrater bliver opstillingsberettiget, så vi kan bevise, at det ikke er pinefuldt for borgerne, at regeringen har en reel opposition. Hjælp til: giv en vælgererklæring i dag (NB: link skal åbnes i anden browser for at virke).
https://theresascavenius.dk/
Theresa Scavenius (@TScavenius)
“twitter-tweet”>
https://platform.twitter.com/widgets.js”
October 9, 2024


Ikke sponsoreret kultur og information